Når skaden er sket, er det dig, der bestemmer.
Det er nemt at miste overblikket, hvis du bliver udsat for et uheld og bilen skal på værksted. I kampens hede er det imidlertid vigtigt, at du vælger det rigtige pladeværksted til at udbedre skaden. Et forkert valg kan i værste fald betyde, at fabriksgarantien bortfalder, eller at bilens sikkerhed og køreegenskaber forringes. Volkswagen Viborgs pladeværksted er godkendt af Volkswagen-fabrikken til at udbedre alle typer skader. Vores karrosseriteknikere har gennemgået en speciel uddannelse, og har det mest moderne udstyr og værktøj til rådighed.
Du bestemmer selv, hvor du vil have udbedret en skade
Volkswagen Viborg er godkendt til at samarbejde med alle forsikringsselskaber. Så selvom dit forsikringsselskab i første omgang skulle foreslå et andet værksted, kan du alligevel forlange, at skaden bliver udbedret præcis efter fabrikkens forskrifter hos os. På den måde kan du køre trygt og sikkert videre i din bil uden problemer efter endt reparation.
Nogle forsikringsselskaber tilbyder deres kunder lånebil ved reparation af skader. Er det ikke tilfældet for dig, stiller Volkswagen Viborg en lånebil til rådighed mens vi udbedrer skaden. Du betaler kun for fraskrivelse af selvrisiko, hvis du ønsker det.
Stenslag og glasskader
Vores specialister sikrer dig, at du altid får en løsning, der er godkendt af fabrikken, hvis du skulle få en glasskade. Hvis din bil har en forrude med indbygget antenne, regnsensor eller assistentsystemer, er det vigtigt, at du får ruden udskiftet med en original og at den monteres med den korrekte rudelim.
Lad os hjælpe dig når skaden er sket
Vi står klar til at hjælpe dig videre, når skaden er sket. Kontakt os på 87 25 51 00 eller bliv kontaktet af en medarbejder.